Ovenstående polyeder er et

regulært dodekaeder af 1. art

 

Jeg er selvstændig ingeniør,

og jeg har et lille forlag.

 

Se under virksomhed

 

Om Svejlund Automation

Enkeltmandsejet virksomhed

CVR-nr. 21364746

Akademiingeniør Steen Jensen

 

Der påtages elektroingeniør- opgaver såsom:

  Styringsrådgivning

  Diagram-tegning

  Logik-skemaer

  PLC-programmering

  Panel-programmering

  Dokumentation

 

Om Edition Steen

Forlagsvirksomhed underlagt Svejlund Automation.

 

Der udgives udelukkende egne manuskripter.

 

 

 

Organisten

 

Klik på billedet og hør

min eksamensBachfuga

 

 

Langå Kirke - P. Bruhn - 1974

 

 

Bistrupkirken - Hjørring
Jensen & Thomsen - 1978

 

 

Sjælør Kirke - Frobenius

Det oprindelige orgel - 1955

 

 

Sjælør Kirke - Frobenius

Det udvidede orgel - 1986

 

 

Mit daglige øveorgel

Johannus af mrk. Wesley

 

 

Liebes-templet

 

 

Mutter Germania

på husfacade

 

 

Som turist kigger jeg orgler

og køber små-bøger m.m. 

 

 

Sct. Jacobi i Hamburg

Arp Schnitger - orgel

Kirken blev ramt under krigen;

men heldigvis var piberne

lagret i et bombesikkert rum.

 

 

 

 

Piberne nedenfor er købt

på auktioner.

Sådan kunne det være gået

Langå Kirkes gamle orgel,

så jeg synes det er bedre,

det fik lov til at overleve,

selv om det blev i en fhv

svinestald.

 

 

Pibe fra Gerning Kirke

Købt 1978 for 10 kr.

Piben er 120 cm lang

 

 

 

 

Mindre piber fik man

næsten smidt i nakken.

Jeg har glemt prisen

 

 

Trakturen virker; men især

pedalet er noget langsomt,

 

 

men hva . . .

 

           

 

 

            

Regulært
stjerne-dodekaeder af 7. art

     

    • Gennemgående illustrationer

     

    De regulære polyedre af første og højere art bruges som gennemgående illustrationer også på disse mere personlige sider.

    Jeg synes de har så høj dekorativ værdi, så de kan tåle at blive gentaget.

     

    På eget forlag - Edition Steen - er de udgivet som klippe/klistre-ark.

     

    Link til omtale (under forlag):

    Polyedre

     

     

    Link til fotogalleri:

    Foto-galleri

     

     

     

    • Langå-orgel

     

    Jeg er i besiddelse af Langå Kirkes gamle orgel.

    Langå-orgel

    Til højre link til omtale nederst på denne side:

     

    Foto-galleriet har et album med billeder af orglet

    fra demontagen i Tønder og opstillingen i Svejlund.

     

     

    • Før Musikkonservatoriet

     

    Jeg startede med at tage privat-timer hos Helge Gramstrup - organist i Sct. Markus Kirke i Århus. Jeg fik nøgle til kirken, og den beholdt jeg helt til jeg var færdig på konservatoriet.

    I menighedssalen stod et koncertflygel, som jeg også måtte bruge uden for møder og kirkens åbningstider.

    Da jeg ikke havde et instrument selv, kunne denne meget frie adgang til gode og store øveinstrumenter tæt ved min bopæl ikke overvurderes.

    Jeg er ham stadig meget taknemmelig.

     

    Senere arvede jeg lidt penge fra min fars faster. Hun havde ikke børn, men dog 7 gudbørn, og hele hendes bo - på nær noget donation til Dansk Blindesamfund - gik til gudbørnene. Da min far var død, og han havde 4 børn, fik jeg 1/28-del. Boet var på ca. 120.000 kr., så min arv var lidt mere end 4.000 kr. Det rakte til et Hindsberg, så jeg fandt et andet værelse med plads til et klaver samt tilladelse til og mulighed for at bruge det uden at genere min vært.

     

     

    • Det jyske Musikkonservatorium (DjM)

     

    Mine 'spille'-lærere på DjM var:

     

    Kunstspil:

    Anders Riber (Sct. Clemens Århus)

     

    Kirkespil:

    Bent Frederiksen (Sct. Mortens Randers)

     

    Klaver:

    Kjeld Hansen

     

    Jeg var særdeles tilfreds med alle 3.

     

     

    • Efter Musikkonservatoriet

     

    Mit første job under Dansk Organist og Kantor Samfund (DOKS) var ved Bistrupkirken i Hjørring fra juli 1978.

    Det blev til nogle koncerter både i eget regi og under Vendsyssel Festivalen.

     

    Mit næste job under DOKS var ved Sjælør Kirke i København fra januar 1981. Det var vistnok det absolut mindste DOKS-job i kongeriget, så kvoten var derefter; men det passede perfekt sammen med mit ingeniørstudium.

    Der var altid kun én søndagstjeneste; men i vinterhalvåret var der dog hver tirsdag aften en gudstjeneste. Møderne faldt normalt i forbindelse med denne aftentjeneste.

    I 3 år var antallet af bryllupper 1, 10 og 0.

    Naturligvis var der betydelig flere bisættelser; men de lå ganske hyppigt i weekend'er, så det skete kun 3 gange, at en bisættelse faldt på en eksamensdag, og så måtte jeg have vikar.

    Der var ingen koncert-forpligtelse, for orglet var ikke til det; men jeg afholdt da et par koncerter med sangere og én med en strygekvartet, og ved de lejligheder spillede jeg noget til indledning og til afslutning.

     

    Da jeg var blevet ingeniør og havde skiftet erhverv, havde jeg samlet set levet af at være organist i 10 år - den første halvdel som landsbyorganist (dog med SU-indtægt) og den anden halvdel som DOKS-organist.

     

    Da jeg i alle 10 år var organist ved kirker med meget små orgler, må man sige at jeg ikke har haft en særlig glorværdig organist-karriere; men i dag er jeg af og til vikar i Tønder, så nu får jeg da jævnligt styret min lyst til at spille på et større særdeles velklingende orgel.

     

     

     

     

     

     

     

    • Dagligt liv uden for øvning

     

    Første år med privat-timer var jeg stadig indskrevet på Matematisk Institut, så det år var jeg en såkaldt 'spøgelsesstudent'.

     

    Jeg var særdeles flittig koncertgænger, for da kirkekoncerter normalt er gratis, var det ikke økonomisk belastende.

    Det var jo lidt småt med penge, for der kunne ikke rigtig komme noget hjemmefra, så jeg levede af SU og løn som kirkekorist.

    Da min far døde, stod min hjemmegående mor jo med 4 børn, hvoraf 1 var au pair i London, 1 var i handelslære og 2 gik i skole.

     

    Helge Gramstrup begyndte at bruge mig som bladvender (registrant), og det var jeg meget glad for. Det kan virke lidt komisk; men jeg er ikke i tvivl om, at jeg har lært særdeles meget ved at registrere. Mit gehør er ikke det store, så især mht nyere musik havde jeg gavn af at kunne kombinere noder og lyd (syn og hørelse).

    I de år spillede Helge Gramstrup hyppigt Olivier Messiaen og jævnligt nyere musik end det.

    Når han havde fremmede organister på besøg, var jeg hyppigt registrant for dem, og det var altid både sjovt og interessant at se hvordan andre 'håndterede' instrumentet.

     

    Et par år efter optagelsen på konservatoriet fik jeg job som organist i Langå. Jobbet var ikke godt betalt, men lønnen dog større end koristlønnen.

    En vigtig årsag til jeg tog jobbet var, at det gamle pneumatiske orgel kort efter blev erstattet med et nyt.

     

     

    • Orgel-kommentarer

     

    Langå Kirkes gamle pneumatiske orgel:

    (A.C. Zachariasen - opr. 1917, 4 st)

    9 stemmer og anhangspedal.

     

    Langå Kirkes nye orgel:

    (P. Bruhn - 1974)

    12 stemmer, 2 manualer og pedal

     

    Bistrupkirkens orgel (i min tid):

    (Jensen & Thomsen - 1978)

    14 stemmer, 2 manualer og pedal.

     

    Sjælør Kirkes orgel (i min tid):

    (Frobenius - 1955)

    6 stemmer og anhangspedal.

     

     

    Skal jeg vurdere disse 4 orgler jeg 'har været ansat ved', er jeg ikke i tvivl om, at Bruhn-orglet i Langå var det bedste.

     

    Orglet i Bistrupkirken var for lille og for kraftigt intoneret i forhold til rummets akustik. Der manglede fundament, idet der ikke var en principal 8' i hovedværket, hvilket Bruhn-orglet har - og det gamle Langå-orgel også har. Den meget kraftige intonation og få grundstemmer bevirkede at stemmerne ikke kunne smelte sammen. Det var lige før klangen skilte som sur fløde.

    I dag er orglet udvidet af Bruno Christensen til 17 stemmer, og det har netop bl.a. fået en principal 8' i hovedværket. Jeg håber det ved samme lejlighed blev omintoneret.

     

    Orglet i Sjælør Kirke havde karakter af at være den absolut mindste mulighed til rummet. Blandt organister har den slags instrument da også fået betegnelsen 'et Frobenium'.

    Et par år efter jeg var rejst blev orglet kraftigt udvidet med et hovedværk og det gamle genanvendt som rygpositiv.

    I dag er kirken nedlagt (købt af KFUM), og orglet vistnok solgt til en polsk kirke.

     

     

    Tønder Kirkes orgel (Frobenius - 1945). 37 stemmer, 3 manualer og pedal.

    Før Chr. X blev placeret øverst på rygpositivet, sad Kejser Wilhelm II der.

    Der er flere versioner af dén monogram-historie. I min bog gengiver jeg dén,

    jeg har fra Johannes Toft (organist 1973-1980) - klik på Tønder-orglet.

     

    Prøjser-tiden præger lidt kirken, men mere stadig byen, derfor de 2 billeder til venstre.

     

     

     

    Postkort fra Sct. Jacobi i Hamburg. Spillebordet

    Efter krigen blev facaden genetableret og orglet bygget op. Spillebordet blev lavet fra bunden, og så satte man en træskærer til at snitte små hoveder på registertrækkene. Der er hele spektret lige fra engle til djævle; men også folk der gav deres besyv med i diskussionen om orglet. Albert Schweitzer ses i 3. kolonne fra venstre, 3. række fra oven - han er trukket.

     

    Jeg havde organistjob, da jeg så kirken som turist, så jeg kunne ikke dy mig for at sende dette  postkort til min kirke med teksten:

    'Når vi engang skal have et nyt orgel, foreslår jeg vi får lavet registertrækkene som omstående blot med hovederne af kirkebetjeningen og menighedsrådsmedlemmerne, for så kan jeg trække jer i næsen, når jeg har lyst'.

     

     

    • Publikation - Om toneintervaller

     

    På konservatoriet blev jeg i faget opførelsespraksis undervist i, at den rene store terts er mindre end den ligesvævende store terts; men nogenlunde på samme tid oplevede jeg en anden lærer hårdnakket hævde det var omvendt.

    Da jeg senere blev ingeniør, synes jeg det var oplagt at bruge min ingeniør-viden til at skrive et lille hæfte, hvori jeg gjorde rede for matematikken og fysikken bag de rene og de ligesvævende toneintervaller. Matematik og fysik giver muligvis musikere røde knopper; men det forklarer en del, og det er svært at argumentere imod.

    Og så har den viden iøvrigt været kendt i adskillige hundrede år.

     

    Se nærmere omtale under Forlag (faneblad under virksomhed):

    Om toneintervaller

     

    Sidetop

     

     

       

      • Langå-orgel

       

      Kort efter jeg blev organist i Langå i 1973, fik kirken et nyt orgel. Da menighedsrådet syntes at orglet havde tjent kirken godt i mange år, så man nødigt at orglet blev skrottet og piberne fx solgt på en auktion, hvorfor man spurgte mig om jeg ville købe det. Som fattig studerende kunne jeg kun byde 500,- kr. (på en auktion havde man formodentlig kunne få ca 3.000,- kr. for piberne); men den pris accepterede menighedsrådet, så jeg skilte instrumentet ad, kørte det til Tønder og stillede det op i min mors kælder. Jeg fik orglet til at fungere, dog var der for lavt til loftet til de største piber, og nogle af om- og tilbygningerne fik jeg heller ikke lavet.

       

      Orglet er bygget og ombygget af A.C. Zachariasen & Søn.


      Jeg henvendte mig på et tidspunkt til Zachariasen for at få oplyst byggeår og eventuelt tilsendt kopier af tegningerne; men fik blot svaret at al dokumentation var gået til ved en omfattende brand. Dog har 'den danske orgelregistrant' kunnet oplyse mig om at orglet er fra 1917 og at det i starten havde 4 stemmer.

       

      Orglet har følgende disposition:
      Manual: Principal 8', Gedaktfløjte 8', Gedakt 8', Oktav 4', Fløjte 4', Gemshorn 2', Quint 1 1/3', Mixtur.
      Pedal: Subbas 16', Pedalmixtur.

      Koblinger: Oktavkoppel, Pedalkoppel (Zachariasens stavemåde).
      Keglevindlade. Blæseren er lidt af en kolos drevet af en 3-faset motor.

      Pneumatisk traktur og registratur. Manual-omfang C-f'''. Pedal-omfang C-d'.

       

      Disposition

      Mere udførlig disposition og facade-layout:

       

      Udvidelsen fra 4 stemmer til det nuværende antal er formodentlig sket i flere omgange.
      En enkelt oktav af Gedakten sidder på en lille selvstændig vindlade, som var monteret som en gevækst på orglet, og sådan kan det næppe have været fra starten.
      Piberne til Quinten og Mixturen sidder på en smal selvstændig vindlade ovenpå hovedvindladen. Mixturen har 2 kor.
      Pedalmixturen er ikke en selvstændig stemme, men blot kobling af Quint og Mixtur alene til pedalet. I den forstand har pedalmixturen set fra pedalet 3 kor.

       

      Konstruktionen 'Pedal: Subbas 16', Pedalmixtur' har jeg ikke hørt om før, og umiddelbart er det da også højst besynderligt at kombinere den dybeste stemme med den højeste, og desuden: hvis både Quint og Mixtur er trukket i manualet, er Pedalmixturen jo overflødig, så meningen var lidt svær at få øje på; men jeg spillede dog engang Bach-koralen 'Komm, Gott, Schöpfer, Heiliger Geist', hvor jeg startede med fuldt værk uden Mixtur og Pedalmixtur, og før koralen satte ind i pedalet, havde jeg en finger fri til at dappe Pedalmixturen ind, og til min store overraskelse lød det fra min plads på orgelbænken ganske plausibelt. Så den eneste idé med Pedalmixturen der gav mening for mig blev: hvis 'Organo pleno' var krævet, og pedalet havde cantus firmus, trak man alt på nær Mixturen i manualet.

       

      Skal jeg beskrive instrumentet kort, må jeg kalde det en pneumatisk jamrekommode med en mængde af de dårligdomme, som har givet pneumatiske instrumenter deres uheldige omdømme - den eneste luftvejssygdom orglet ikke lider af er kighoste - og det lever fuldt op til den bemærkning det siges en orgelbygger ved Marcussen & Søn kom med for mange år siden, dengang dansk orgelbygning håndværksmæssigt var nede i en bølgedal:

       
      "Ach, mit Papp und Kitt und Kuhscheisse macht man heute Orgeln".

       

      I 27 år stod orglet i Tønder.

      Det delte plads i hobbyrummet med et bordtennisbord, som - efter vi børn var flyttet hjemmefra - jævnligt blev brugt af mine niecer, og da jeg skilte orglet ad, fandt jeg 3 bordtennisbolde mellem piberne og 2 nede i facadepiber.

      Nu jeg har købt et nedlagt husmandssted, har jeg plads til det dér, så i julen 2001 begyndte jeg at flytte instrumentet, og i dag står det funktionsdygtigt i den gamle svinestald.

       

      I den anledning har jeg fra en tidligere organistkollega modtaget et par forslag til omdøbning af stemmerne: Garschwein 8', Zimbelschwein og Öffhorn 7 5/19'.

       

      Selv har jeg engang oplevet en såkaldt grisehylssopran (har jeg nogensinde prøvet at få en kniv i øret var det ved dén lejlighed), og hun lød sådan cirka som mixturen, så dén har jeg tænkt mig at omdøbe til 'Grisehylsmixtur 2 kor'.

      Ellers overvejer jeg at lave en tutti-knap, og dér kunne et passende navn være 'Schweinerei-Geschrei viel-fach'.

       

       

       

      Som instrumentet så ud, da det stod i min mors kælder i Tønder.

      De 5 piber i midten er pyntepiber, som jeg har brugt som vægdekoration,

      og de blev lidt molestrerede ved en flytning.

       

       

      Den endelige opstilling i den fhv. svinestald. De molestrerede piber er rettet ud.

      Pedalpiberne til venstre har jeg placeret anderledes end de var i Langå.

      Blæseren er en støjende sag trukket af en 3-faset motor, og den mangler jeg at lydisolere.

      Det er ret nystemt, og det fik især fløjtestemmerne til at blive nærmest velklingende.

      Et par piber siger ingenting (fx er en enkelt kegle hoppet ud); men ellers virker det.

       

       

      Sidetop

       

       

      Copyright ® 2006 www.svejlundautomation.dk
      Person          Sidetop         Ingeniør        Fritid         Virksomhed         

      PERSON

      ORGANIST

      INGENIØR

      FRITID

      VIRKSOMHED

      Organist